Grøn Rhinkorridor: Rotterdam, HGK og AI i samspil

Grøn korridor fra Rotterdam til Rhinen – og hvorfor AI bliver nøglen

Havnen i Rotterdam og den tyske transportkoncern HGK Group vil opbygge en grøn transportkorridor langs Rhinen med fokus på brint og CO₂-lagring. Det lyder umiddelbart som et klassisk infrastrukturprojekt – men i virkeligheden er det også et billede på, hvor hurtigt AI, grøn shipping og datadrevne havne er ved at smelte sammen.

For danske rederier, havne og logistikaktører er udviklingen interessant af to grunde:

• Den viser, hvordan Europas største havn tænker grøn omstilling som et netværk – ikke bare som et lokalt projekt.
• Den peger på, at AI bliver afgørende for at få brint, CO₂ og multimodal transport til at hænge sammen i praksis.

I denne artikel – som led i serien “AI i Dansk Shipping og Maritim Industri” – ser vi på, hvad Rotterdam–HGK-samarbejdet betyder, hvilke teknologiske og kommercielle muligheder det åbner, og hvordan danske aktører kan bruge AI til at positionere sig i den næste bølge af grøn shipping.

---

Hvad går samarbejdet mellem Rotterdam og HGK ud på?

Rotterdam Havn er Europas største godshavn og et centralt knudepunkt for energi og tung industri. HGK Group i Köln er en vigtig spiller på indre vandveje, jernbane og terminaler langs Rhinen. Samarbejdet handler om at:

• Udbygge infrastruktur for brint (H₂) langs Rhinen
• Skabe logistiske løsninger til CO₂-transport og lagring
• Etablere en grøn korridor mellem Nordsøen og de tyske industriregioner

Selv om detaljer om aftalen ikke er offentligt udfoldet, peger lignende projekter på nogle typiske fokusområder:

• Terminaler og omlastningsfaciliteter til brint og e-fuels
• Rørledninger og/eller skibsløsninger til CO₂-transport
• Standardisering af data, dokumentation og sikkerhed på tværs af landegrænser

Det er netop her, AI i shipping og maritim logistik får en praktisk rolle. Når nye energistrømme, nye sikkerhedskrav og nye ruter skal orkestreres, bliver man nødt til at tænke digitalt – og prediktivt.

---

Hvorfor grønne korridorer kræver intelligente, AI-drevne løsninger

Grønne korridorer lyder enkel i teorien: man udpeger en rute, reducerer emissionerne og indfører fælles standarder. I praksis er det langt mere komplekst, især når:

• Flere lande, havne og infrastrukturejere er involveret
• Lasten skifter form (gas, væske, tryksat CO₂, containeriseret brint mv.)
• Der er store udsving i efterspørgsel, vind- og solproduktion og industriproduktion

Her kan AI skabe værdi på tre centrale områder:

1. Rute- og kapacitetsoptimering på tværs af modaliteter

En Rhinkorridor forbinder havn, flod, jernbane, lastbil og industri. AI-baserede planlægningssystemer kan:

• Optimere, hvilke skibe eller pramme der skal sejle hvornår
• Fordele gods og energi på flod, bane og vej efter kapacitet, CO₂-aftryk og pris
• Forudsige flodvandstand, slusetider og trængsel ved terminaler og integrere det i ruteplanlægningen

For danske aktører, der sejler til eller via Rotterdam og tyske flodhavne, betyder det, at man kan koble egne AI-ruteoptimeringsværktøjer til de grønne korridorer og tilbyde kunderne:

• Kortere total lead time
• Lavere brændstofforbrug
• Documenteret reduktion i CO₂ per tonkilometer

2. Forudsigende vedligehold på kritisk infrastruktur

Hvis brint- og CO₂-strømme skal blive en forretning, skal de være stabile og sikre. Her er forudsigende vedligehold – drevet af AI – centralt:

• Pumper, ventiler og kompressorer kan overvåges real time via sensorer
• Algoritmer kan forudsige fejl, før de opstår, og planlægge servicevinduer
• Udnyttelsesgraden af terminaler og rørledninger kan optimeres, uden at risici øges

Danske havne, tankoperatører og terminaler kan bruge de samme principper – uanset om de arbejder med olie, brændstof, grøn ammoniak eller brint:

• Start med dataopsamling (vibration, temperatur, tryk)
• Opbyg en simpel AI-model til anomaly detection
• Brug resultaterne til at skifte fra reaktiv til forebyggende vedligehold

3. Intelligent emissionsmonitorering og dokumentation

Grønne korridorer er kun interessante, hvis de også kan dokumentere deres effekt. Her spiller AI i emissionsmonitorering en stadig større rolle:

• Data fra AIS, motorer, brændstofforbrug og vejrfiler kombineres i én model
• Algoritmer beregner reelle CO₂-, NOx- og SOx-udledninger per rejse
• Resultaterne bruges til rapportering, certificering og grønne fragtprodukter

For danske rederier, der ønsker at markedsføre sig på grønnere løsninger til og fra Nordeuropa, er det oplagt at:

• Integrere AI-baseret emissionsberegning i egne TMS- og bookingplatforme
• Tilbyde kunder CO₂-rapporter pr. sending som standardprodukt

---

Læringspunkter for danske havne og rederier

Rotterdam–HGK-samarbejdet handler ikke “bare” om brint og CO₂. Det handler om at designe en data- og AI-understøttet energikorridor. Hvad kan danske aktører konkret tage med sig?

1. Tænk netværk – ikke enkeltstående projekter

Mange danske havne arbejder allerede med shore power, PtX-projekter og energieffektive terminaler. Men grøn omstilling bliver stærkest, når man tænker:

• Fra enkelt havn til sammenhængende korridor (f.eks. Nordsø–Østersø)
• Fra “vores projekt” til fælles standarder for data og rapportering

Her kan brancheinitiativer og samarbejde med nabolande skabe:

• Fælles datastrukturer for brændstoffer, sikkerhed og emissioner
• Mulighed for at træne AI-modeller på tværs af havne og rederier

2. Brug AI til at gøre grøn omstilling kommercielt attraktiv

Kunder – ikke mindst i tysk og dansk industri – efterspørger i stigende grad:

• Stabil forsyningssikkerhed
• Gennemsigtighed i CO₂-aftryk
• Fleksible løsninger på tværs af transportformer

AI kan være det værktøj, der gør det muligt at:

• Designe grønne product offerings (f.eks. “grøn Rhinen–Danmark-løsning”)
• Regne dynamisk på pris, CO₂ og leveringstid i ét og samme system
• Dokumentere gevinsterne over for både bestyrelse og kunder

3. Start småt – men med et klart AI-roadmap

Mange taler om AI i shipping, men få har en konkret plan. Et realistisk roadmap kunne se sådan ud:

1. Datagrundlag
   Kortlæg, hvilke operationelle data I allerede har (AIS, bunkers, vedligehold, terminaldata), og hvor kvaliteten er god nok til at bygge videre på.

2. Pilotprojekter
   Vælg 1–2 områder med tydelig forretningsværdi, fx:

   • AI-baseret anløbsplanlægning i havnen
   • Forudsigende vedligehold på nøglemaskiner
   • Ruteoptimering på én linje eller korridor

3. Skalering og integration
   Integrér AI-værktøjer i eksisterende systemer (TOS, ERP, TMS), og sørg for, at medarbejdere faktisk bruger dem i hverdagen.

4. Partnerskaber
   Overvej samarbejde med andre havne, rederier og tech-leverandører – på samme måde som Rotterdam og HGK – for at dele data og risiko.

---

Muligheder specifikt for den danske maritime sektor

Set med danske briller åbner en grøn Rhinkorridor flere strategiske muligheder.

Grønne forbindelser mellem Danmark, Rotterdam og Rhinen

Flere danske logistikselskaber og rederier har allerede stærke produkter via Rotterdam. Med en grøn korridor til Rhinen kan man:

• Udbyde end-to-end grønne supply chains: Danmark – Rotterdam – Ruhr
• Differentierere sig med AI-baseret CO₂-optimeret routing
• Overveje pilotprojekter med brint, e-metanol eller andre PtX-brændstoffer

AI i danske havneoperationer

Danske havne som Aarhus, Esbjerg og Aalborg har alle potentiale for at blive noder i grønne korridorer i Nordeuropa. Med AI kan de:

• Forbedre yard planning og kranallokering
• Forudsige spidsbelastninger og reducere ventetider
• Integrere energi- og opladningsinfrastruktur (shore power, eltrucks, AGV’er) mere intelligent

Når Rotterdam løfter barren for, hvad en moderne, grøn og digital havn kan, risikerer havne uden AI-strategi at sakke bagud – både kommercielt og klima-mæssigt.

Kompetencer og kultur: Fra mavefornemmelse til datadrevne beslutninger

AI i shipping handler ikke kun om algoritmer. Det handler også om at:

• Lære planlæggere, disponenter og havneoperatører at stole på data
• Bruge AI som beslutningsstøtte – ikke som erstatning for maritim erfaring
• Opbygge tværfaglige teams, hvor drift, IT og forretning arbejder sammen

Her kan danske virksomheder have en fordel: relativt flade organisationer, kort vej fra beslutning til eksekvering og en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige og private aktører.

---

Sådan kan du komme videre – næste skridt for danske aktører

Samarbejdet mellem Rotterdam Havn og HGK Group om en grøn Rhinkorridor illustrerer, at grøn omstilling, ny energi og AI ikke længere kan tænkes hver for sig. Skal Danmark bevare og styrke sin position som maritim stormagt, kræver det:

• Strategiske partnerskaber på tværs af lande og værdikæder
• Målrettet investering i AI-løsninger til ruteoptimering, vedligehold og havnedrift
• En klar fortælling til kunderne om, hvordan data og AI gør deres forsyningskæder grønnere og mere robuste

Som del af serien “AI i Dansk Shipping og Maritim Industri” er budskabet her:

De grønne korridorer i Europa bliver de steder, hvor fremtidens standarder for maritim AI, data og bæredygtighed bliver sat.

Spørgsmålet er derfor ikke, om danske rederier og havne skal koble sig på denne udvikling – men hvordan hurtigt og målrettet de vil gøre det.

Overvej i din egen organisation:

• Hvor kan en grøn korridor eller et AI-projekt skaffe jer et konkret konkurrencefortrin allerede inden for 12–24 måneder?
• Hvem skal være jeres “Rotterdam og HGK” – altså de partnere, I vil udvikle fremtidens grønne, AI-drevne logistikløsninger sammen med?