AI og OneLink: Ny standard for smart tankskibsd drift

AI og OneLink: Ny standard for smart tankskibsdrift

I takt med at vintertrafikken i Nordsøen og Østersøen tager til, mærker mange danske rederier presset: brændstofpriser er volatile, vejret bliver mere ekstremt, og krav til dokumentation af emissioner skærpes år for år. Samtidig forventer lastkunder mere forudsigelighed og højere oppetid. Midt i det pres ser vi nu internationale aktører som Armona Ship Management rulle avancerede OneLink-systemer ud på hele deres tankskibsflåde – og det er et tydeligt signal til den danske maritime sektor.

Denne udvikling handler ikke kun om endnu et softwaremodul, men om en helt ny måde at drive skibe på: datadrevet, forbundet og AI-understøttet. For rederier, befragtere og tekniske chefer i Danmark er spørgsmålet ikke længere om man skal investere i sådanne systemer, men hvordan og hvornår.

I dette indlæg – som er en del af vores serie om AI i dansk shipping og maritim industri – bruger vi Armonas udrulning af OneLink som afsæt til at se på, hvad moderne performance‑platforme kan, hvordan de spiller sammen med ruteoptimering, forudsigende vedligehold og grøn shipping, og hvad danske aktører konkret kan gøre de næste 6–12 måneder.

---

Hvad er OneLink – og hvorfor er Armonas valg interessant?

Armona Ship Management har indgået aftale om at implementere en række OneLink Performance‑teknologier på tværs af deres tankskibsflåde. Aftalen omfatter blandt andet:

• Routelink til rejseplanlægning og ruteoptimering
• Enginelink til motorovervågning og performance management
• POCR (et centralt performance‑ og kontrolrumskoncept) til samlet overblik og beslutningsstøtte

Målet er klart: bedre brændstofstyring, lavere emissioner og højere oppetid gennem større gennemsigtighed i skibenes operationelle performance.

“Digital integration … vil give os en dybere forståelse af skibenes performance og evnen til at træffe hurtigere, databaserede beslutninger,” lyder det fra Armonas tekniske ledelse.

Hvorfor betyder det noget for danske aktører?

Flere grunde gør Armonas skridt relevant for Danmark:

1. Benchmark for tankskibsdrift – mange danske rederier konkurrerer direkte på de samme ruter og kundesegmenter som Armona.
2. Timing – IMO’s CII, EU ETS og kommende krav til digital emissionsrapportering gør det svært at fortsætte med Excel-ark og manuelle noon reports.
3. Teknologimodenhed – kombinationen af satellitforbindelse, IoT‑sensorer og maritime AI‑algoritmer er nu så moden, at løsningerne giver hurtig og målbar effekt.

For danske rederier betyder det, at status quo bliver relativt dårligere, hver gang en konkurrent tager et digitalt kvantespring. Det gælder både på omkostninger, kundedialog og ESG‑profil.

---

Ruteoptimering: Fra “best practice” til AI‑drevet standard

Ruteoptimering har længe været omtalt som ”lavthængende frugt” i grøn shipping. Men med systemer som OneLinks Routelink rykker vi fra simple vejr‑ruter til kontinuerlig, AI‑understøttet optimering.

Hvad kan moderne ruteoptimeringsværktøjer?

Et nutidigt system til ruteoptimering kombinerer typisk:

• Højopløselige vejr- og bølgemodeller
• Skibs‑specifikke performancekurver (sådan sejler netop det skib i det vejr)
• Charter‑ og fartplan‑begrænsninger (ETA, laycan, max speed osv.)
• Brændstofpriser, ECA‑zoner og forventet trafikbelastning

AI‑modeller kan herefter simulere tusindvis af mulige ruter og speed‑profiler og anbefale den løsning, der bedst balancerer:

• Laveste brændstofforbrug
• Bedste CII‑score og CO₂‑intensitet
• Høj pålidelighed ift. ETA

For en mellemstor tankskibsflåde kan selv 3–5 % reduktion i forbrug hurtigt løbe op i tocifrede millionbeløb årligt.

Dansk vinkel: Hvorfor det er ekstra relevant nu

For danske rederier, der sejler meget i Nordsøen og Østersøen, er forhold som:

• Kortere, men mere vejrfølsomme ruter
• Tæt trafik omkring danske stræder
• Hyppige havneanløb med stramme tidsvinduer

… oplagte kandidater til AI‑drevet optimering. En algoritme er bedre end mavefornemmelsen til at vurdere, om det fx er bedre at:

• sejle lidt langsommere og ramme en vindlomme, eller
• øge farten tidligt for at undgå et stormsystem.

Her bliver OneLink‑lignende løsninger ikke bare ”nice to have”, men et værktøj til at redu­cere både risiko og omkostninger.

---

Enginelink og forudsigende vedligehold: Fra reaktiv til proaktiv drift

Den anden centrale komponent i Armonas aftale er Enginelink – et system til motorovervågning og performance management. Dette er kernen i det, vi i denne serie kalder forudsigende vedligehold i dansk shipping.

Fra alarm-lister til indsigt

Traditionelt har mange maskinchefer haft:

• Spredte alarmlister på bro og i maskinrum
• Periodiske rapporter til land
• Manuelle analyser af trends

Med Enginelink‑typen systemer sker der tre ting:

1. Liveindsamling af data fra sensorer på motor, propeller, hjælpemotorer og ofte også scrubbere og pumper.
2. Central analyse – typisk både ombord og i skyen – hvor AI‑modeller opdager mønstre, mennesker ikke ser.
3. Handlingsorienterede anbefalinger: ”Rens varmeveksler inden 72 timer”, ”efterse injektorer ved næste havneanløb”, ”unormalt slid på cylinder 3”.

Resultatet er, at teknisk afdeling på land får et fælles, datadrevet billede af flådens tilstand, og kan prioritere dokning, reservedele og specialistbesøg langt mere præcist.

Konkrete gevinster for en dansk flåde

En dansk tank- eller bulkflåde, der implementerer forudsigende vedligehold, vil typisk kunne:

• Reducere uplanlagte havarier og driftsstop
• Skære ned på nødreparationer i dyre havne
• Optimere spare parts‑lager ved at vide, hvilke komponenter der reelt slides hurtigst
• Forbedre dialog med klasseselskaber, der i stigende grad accepterer digital dokumentation

Samtidig giver et veldokumenteret performance‑setup en styrket forhandlingsposition over for befragtere, fordi man kan dokumentere driftssikkerhed og brændstofeffektivitet med data – ikke blot historik.

---

Datadrevet flådestyring: POCR og den digitale ramme

I Armonas case omtales også et POCR‑koncept (Performance Operations Control Room). Pointen er ikke navnet, men konceptet:

At samle driftsdata, ruteoptimering og vedligeholdelsesindsigter i ét integreret kontrolmiljø.

Fra siloer til samlet overblik

Mange danske rederier kæmper med datasiloer:

• Noon reports i ét system
• Motorlog i et andet
• Vejr og ruter i et tredje
• Emissionsrapportering i et fjerde

En digital ramme a la OneLink binder disse lag sammen, så både bro, maskinrum og kontor ser det samme datasæt og de samme nøgletal.

Det gør det bl.a. muligt at:

• Koble brændstofforbrug direkte til rutevalg og vejrforhold
• Se effekten af vedligeholdelsestiltag på den faktiske performance
• Understøtte compliance (CII, EU ETS, SEEMP etc.) uden dobbeltrapportering

AI som beslutningsstøtte – ikke erstatning for sømandskab

En vigtig pointe, særligt i en dansk kontekst, er at fremhæve, at AI‑systemer ikke erstatter faglighed ombord, men forstærker den:

• Maskinchefen får bedre grundlag for at planlægge vedligehold
• Skibsføreren får stærkere beslutningsstøtte til speed og kurs
• Teknisk afdeling på land kan fokusere på afvigelser fremfor manuel datorensning

De rederier, der lykkes, er dem, der kombinerer sømandskab, data og AI i en fælles driftskultur – ikke dem, der ser det som et rent IT‑projekt.

---

Sådan kan danske rederier komme i gang – en praktisk køreplan

Hvis Armonas udrulning af OneLink skal omsættes til konkrete handlinger i en dansk kontekst, kunne en realistisk 6–12 måneders plan se sådan ud:

1. Kortlægning (måned 1–2)

• Lav en status på datatilgængelighed: Hvilke sensorer har vi? Hvilke systemer bruger vi i dag? Hvordan flyder data?
• Definér 3–5 forretningsmål: fx brændstofreduktion, færre havarier, bedre CII, færre manuelle rapporter.
• Udpeg en tværfaglig projektgruppe: nautisk, teknisk, kommerciel, IT.

2. Pilotprojekt (måned 3–6)

• Vælg 2–4 skibe med repræsentative ruter og alder.
• Implementér en integreret løsning til ruteoptimering og motorovervågning – OneLink‑lignende eller tilsvarende.
• Sæt tydelige KPI’er:
  • % brændstofreduktion
  • Antal uplanlagte havarier
  • Tidsforbrug på rapportering

3. Skalering og integration (måned 6–12)

• Udbred løsningen til resten af flåden, hvor piloten har bevist sin værdi.
• Integrér med emissionsrapportering og eksisterende ERP/maintenance‑systemer.
• Etabler et operationelt kontrolrum (fysisk eller virtuelt), der samler driftsdata, alarmer og performance.

4. Kompetencer og kultur (løbende)

• Træn besætninger i databevidst drift: hvorfor sensordata er vigtige, og hvordan de bruges.
• Beløn adfærd, der understøtter effektiv og grøn sejlads – fx gennem interne benchmarks.
• Kommunikér succeshistorier til kunder og investorer som led i rederiets grønne fortælling.

---

AI i dansk shipping: Fra enkeltprojekter til strategisk løft

Armonas satsning på OneLink‑systemer er endnu et tegn på, at AI, performance‑platforme og forudsigende vedligehold er ved at blive normaltilstand i international shipping. For den danske maritime sektor betyder det, at investering i digitale løsninger ikke længere kun handler om effektivisering, men om konkurrenceevne og licens til at operere i et grønnere og mere reguleret marked.

I denne serie om AI i dansk shipping og maritim industri ser vi igen og igen det samme mønster:

• Ruteoptimering giver de første, hurtige gevinster.
• Motorovervågning og forudsigende vedligehold reducerer risiko og omkostninger.
• Datadrevet flådestyring skaber fundamentet for grøn omstilling og nye forretningsmodeller.

For rederier, der endnu ikke er gået i gang, er det næste skridt enkelt: start med at kvantificere potentialet – hvad koster en procent brændstof i jeres flåde om året, og hvad vil det betyde at reducere uplanlagte havarier med 20–30 %? Når tallene først ligger på bordet, bliver beslutningen om at teste AI‑understøttede løsninger langt mere håndgribelig.

Spørgsmålet er derfor ikke, om AI‑baserede systemer som OneLink bliver standard i tankskibsdrift – men hvem i den danske maritime klynge der vælger at være blandt dem, der sætter standarden, og hvem der blot følger efter.